Mange tror, at ugifte samlevende automatisk arver hinanden, når de har boet sammen i to år. Det er en skrøne. Uanset om I har boet sammen i 2, 10 eller 30 år – og uanset om I har fælles børn – har I som udgangspunkt ingen automatisk arveret efter hinanden.
Ingen automatisk arveret for samlevende
Arveloven giver ægtefæller og børn en lovbestemt arveret. En ugift samlever er derimod ikke arving efter loven. Hvis den ene af jer dør uden at have oprettet testamente, går arven derfor til afdødes børn. Har afdøde ingen børn, går arven videre til den øvrige familie efter arvelovens arveklasser – ikke til samleveren.
Det kan komme bag på mange, særligt når man gennem mange år har haft fælles hjem, fælles økonomi og måske også fælles børn. Men et langt samliv ændrer ikke i sig selv på arveretten.
Skrønen om toårsreglen
Toårsreglen bliver ofte misforstået. Reglen betyder ikke, at man automatisk kommer til at arve hinanden efter to års samliv.
De to år kan derimod have betydning, hvis I opretter et udvidet samlevertestamente. Det kan også have betydning for, hvilken boafgift der skal betales, hvis samleveren er indsat som arving i et testamente. Men uden et testamente er der fortsat ingen arv til samleveren.
Hvad sker der med boligen?
Hvis I ejer boligen sammen, beholder den længstlevende sin egen andel. Afdødes andel indgår derimod i dødsboet og tilfalder afdødes arvinger. Det kan betyde, at den længstlevende skal købe arvingerne ud for at kunne blive boende.
Hvis boligen alene tilhørte afdøde, kan den længstlevende i værste fald stå uden ret til hverken boligen eller værdien af den. Fælles børn ændrer ikke dette: Børnene arver, mens den efterlevende samlever ikke gør.
Sådan kan I sikre hinanden
Hvis I ønsker, at længstlevende skal arve, skal I oprette et testamente. Hvilken løsning der passer bedst, afhænger blandt andet af, om I har fælles børn, særbørn, ejer bolig sammen og har pensioner eller livsforsikringer.
- Et almindeligt testamente: I kan indsætte hinanden som arvinger inden for arvelovens rammer.
- Et udvidet samlevertestamente: Hvis betingelserne er opfyldt, kan I bestemme, at I skal arve hinanden næsten som ægtefæller.
- Begunstigelser: Det er også vigtigt at kontrollere, hvem der er indsat som begunstiget på pensioner og livsforsikringer. Disse udbetalinger følger ikke nødvendigvis fordelingen i testamentet.
Har en af jer børn, er børnene tvangsarvinger. Ved et udvidet samlevertestamente kan den længstlevende samlever som udgangspunkt begunstiges med op til 7/8 af arven, mens børnene tilsammen modtager deres tvangsarv på 1/8. Har afdøde ingen børn, kan samleveren som udgangspunkt indsættes til at arve hele formuen.
Et samlevertestamente giver ikke alle ægtefællers rettigheder
Selv med et udvidet samlevertestamente bliver I ikke juridisk stillet helt som ægtefæller. Den længstlevende samlever kan blandt andet ikke sidde i uskiftet bo, og arv til en samlever er ikke fritaget for boafgift på samme måde som arv til en ægtefælle.
Et enkelt eksempel
Anne og Peter har boet sammen i 15 år og har et fælles barn. Peter dør uden testamente. Peter efterlader sig en formue og sin halvdel af parrets bolig. Det fælles barn arver Peter, mens Anne ikke arver noget. Hvis Anne skal blive boende, kan hun derfor blive nødt til at finansiere overtagelsen af Peters andel fra dødsboet.
Havde Anne og Peter oprettet et udvidet samlevertestamente, kunne de i stedet have sikret, at længstlevende arvede størstedelen af arven.
Få testamentet tilpasset jeres familie
Et testamente bør tilpasses jeres konkrete familie- og formueforhold. Det gælder især, hvis I har særbørn, ejer fast ejendom eller ønsker særlige bestemmelser om, hvem der skal kunne overtage boligen.
Hos Jura Nord Advokater hjælper vi med at skabe overblik og udarbejde et testamente, der sikrer jer bedst muligt inden for arvelovens rammer.
