Rosa Charleman Thomsen holder løbende foredrag om arv og testamente, ægtepagt og fremtidsfuldmagt. Foredragene giver deltagerne overblik over, hvad reglerne betyder i praksis, og hvordan man sikrer sine nærmeste.
Alt bliver forklaret uden juridisk fagsprog, og der er god plads til spørgsmål.


Hvad handler foredragene om?
Testamente og arverækkefølge
Hvem arver, når der ikke er et testamente? Vi gennemgår arveklasserne, hvorfor samlevende ikke arver, og hvad et testamente kan ændre. Læs mere om arverækkefølgen og testamente.
Ægtepagt
Hvad er forskellen på delingsformue og særeje, og hvornår giver en ægtepagt mening? Vi gennemgår brugen af ægtepagt og hvordan den hænger sammen med et testamente. Læs mere om ægtepagt.
Fremtidsfuldmagt
Hvem kan handle for dig, hvis du bliver syg og ikke selv kan tage vare på dine forhold? Vi gennemgår, hvordan en fremtidsfuldmagt oprettes, og hvorfor den skal være klart formuleret. Læs mere om fremtidsfuldmagt.
Arv og dødsbo (efter ønske)
Hvad sker der, når nogen dør, og hvordan skiftes et dødsbo? Se vores tjekliste efter dødsfald og dødsbobehandling.
Det tager deltagerne med hjem
- Overblik over arverækkefølgen og over, hvad der sker uden testamente
- Forståelse for, hvornår et testamente, en ægtepagt eller en fremtidsfuldmagt giver mening
- Svar på deres egne spørgsmål
- Viden om, hvad de selv kan gøre bagefter. Har man allerede et testamente, kan man altid få det gennemgået gratis. Vi anbefaler en gennemgang hvert femte år.
Til hvem?
Foredragene passer til pensionistforeninger, seniorklubber, netværk, virksomheder, boligforeninger og andre grupper.
Sådan foregår det
I kontakter os
Ring eller skriv, og fortæl, hvem I er, hvor mange I forventer, og hvilket emne I er interesseret i.
Vi aftaler tid, sted og emne
Vi tilpasser foredraget til gruppen, og I vælger, om det skal handle om arv og testamente, ægtepagt, fremtidsfuldmagt eller en kombination.
Foredraget
Rosa gennemgår emnet på en forståelig måde, med god plads til spørgsmål.
Bagefter
Ønsker deltagerne at komme videre med deres eget testamente, ægtepagt eller fremtidsfuldmagt, kan de kontakte os. Der er ingen forpligtelse.
Spørgsmål og svar
Koster det noget?
Nej, hvis I er mindst 20 deltagere i Nordsjælland og omegn. Er I færre eller ligger uden for området, er I velkomne til at kontakte os, så finder vi en løsning.
Kan vi selv vælge emne?
Ja. Vi tilpasser foredraget til gruppen og aftaler emnet sammen.
Er foredraget rådgivning?
Nej. Foredraget er generel information og erstatter ikke rådgivning i den enkelte sag. Har I brug for rådgivning, kan I kontakte os bagefter.
Hvor kan foredraget holdes?
Det aftaler vi sammen, for eksempel i jeres egne lokaler.
Vil I have et foredrag?
Ring eller skriv, så aftaler vi tid, sted og emne.
