Lever du i et ægteskab og har ikke børn, arver din ægtefælle hele arven efter dig. Alligevel kan det være en god idé at oprette et testamente.
Hvorfor et testamente, når ægtefællen arver alt?
Vil I have indflydelse på, hvem der arver, når den sidste af jer er gået bort, er det nødvendigt at oprette et testamente. Ønsker I for eksempel, at et fjernt familiemedlem eller en kær ven skal arve, kan det kun ske ved testamente.
Findes der ingen arvinger efter arveloven, tilfalder arven efter den længstlevende ægtefælle staten. Hvem der er arvinger, afgøres af arvelovens arveklasser. Læs mere om arverækkefølgen.
Det kan I bestemme i et testamente
- hvem der arver, når den sidste af jer er død
- om en ven eller en velgørende organisation skal have en del af arven
- hvordan arven fordeles mellem flere arvinger
Læs mere om testamente, eller se, hvordan en ægtepagt kan bruges sammen med et testamente.
Spørgsmål og svar
Arver ægtefæller hinanden, hvis der ikke er børn?
Ja. Har I ingen børn, arver den længstlevende hele arven. Et testamente bestemmer, hvad der sker med arven bagefter.
Hvad sker der med arven, når den sidste af os dør?
Uden testamente går arven efter arvelovens regler til den sidstafdødes arvinger. Findes der ingen, tilfalder arven staten.
Hvad koster et testamente?
Vores faste advokatsalær er 5.500 kr. inkl. moms. Notarialgebyr på 300 kr. kommer oveni.
