Spørgsmål? Ring 72 16 16 00 eller skriv til info@juranord.dk
Jura Nord Advokater

Det typiske forløb ved et bobestyrerbo

Overblik over trinnene fra dødsanmeldelse til udbetalt arv i et bobestyrerbo og over, hvor lang tid de typisk tager.

Når en nærtstående er død, er det svært at overskue, hvad der skal ske, og hvornår. Her er det typiske forløb ved et bobestyrerbo, fra dødsanmeldelsen til arven bliver udbetalt.

Bemærk: Oversigten gælder kun et bobestyrerbo, hvor boet behandles af en bobestyrer. Andre skifteformer, som privat skifte, uskiftet bo, boudlæg og ægtefælleudlæg, følger andre forløb. Tidsfrister og trin kan også variere fra sag til sag. Kontakt os, hvis du vil vide, hvad der gælder i din situation. Se en oversigt over skifteformerne.
  1. De første uger

    Ca. 1-3 måneder efter dødsfald
  2. Dødsanmeldelse

    Dødsfaldet skal anmeldes til begravelsesmyndigheden i afdødes bopælssogn senest 2 dage efter dødsfaldet.

  3. Begravelse/bisættelse

    Begravelsen eller bisættelsen skal finde sted inden for 1-2 uger.

  4. Telefonmøde med skifteretten

    Skifteretten indkalder til mødet, som finder sted inden for 4-6 uger efter dødsfaldet.

  5. Skifteretten udleverer boet til bobestyrer

    Skifteretten udpeger en bobestyrer, hvis ikke det er gjort af arvinger eller afdøde.

  6. Overblik over arvinger og kreditorer

    Ca. 8 måneder efter dødsfald
  7. Proklama i Statstidende

    Kreditorerne opfordres til at anmelde krav i boet. De har 2 måneder, indtil proklamafristen udløber.

  8. Identifikation af arvinger

    Bobestyreren identificerer alle arvinger, også dem uden for Danmark.

  9. Indledende bomøde

    Bobestyreren inviterer alle arvinger til et indledende bomøde.

  10. Salg af boets aktiver begynder

    Alle aktiver, som arvingerne ikke selv vil beholde, skal sælges.

  11. Salg, åbningsstatus og skat

    Op til 2 år efter dødsfald
  12. Løbende uforudsete aktiviteter begynder

    For eksempel retssager eller konfliktmægling mellem arvinger i tilfælde af uenigheder.

  13. SKAT og arvinger modtager åbningsstatus

    Bobestyreren udarbejder et samlet overblik over boets aktiver og passiver.

  14. Afgørelse fra SKAT om yderligere skattekrav

    SKAT har 3 måneder til at træffe afgørelse.

  15. Salg af boets aktiver afsluttes

    Når alle aktiver, som arvingerne ikke ønsker at beholde, er solgt, kan de afsluttende aktiviteter indledes.

  16. Afslutning af boet

    Senest 2 år og 3 måneder efter dødsfald
  17. Løbende uforudsete aktiviteter afsluttes

    Eventuelle retssager og konfliktmægling afsluttes.

  18. Skæringsdag for boopgørelse

    Senest 2 år efter dødsfald skal boet være opgjort i en boopgørelse. Bobehandlingen behøver dog ikke at tage de 2 år til skæringsdagen.

  19. Afsluttende bomøde

    Bobestyreren indkalder til mødet senest 2 måneder efter skæringsdagen.

  20. Boopgørelse fremsendes til skifteretten og SKAT

    Boopgørelsen skal sendes senest 14 dage efter det afsluttende bomøde.

  21. Godkendelse og udbetaling

    Efter boopgørelsen
  22. SKAT godkender boopgørelsen

    SKAT har 3 måneder til at godkende opgørelsen.

  23. Skifteretten godkender opgørelsen

    Der er ingen frist, men skifteretten godkender som udgangspunkt inden for én måned efter SKATs godkendelse.

  24. Bobestyrer afslutter boet, og arvinger får udbetalt arv

Skat i dødsboet. Om boet er skattepligtigt eller skattefrit, kan have stor betydning for arvingerne, især hvis afdøde efterlader aktier eller et selskab. Læs mere om skattepligtigt og skattefrit dødsbo.

Har du mistet en pårørende?

Vi hjælper med dødsboet, fra første overblik til boet er afsluttet. Læs mere om dødsbobehandling, eller ring til os.

Senest opdateret: 21. september 2026

Har du brug for hjælp med et dødsbo?

Vi hjælper fra første overblik til boet er afsluttet, og du har direkte kontakt til advokaten.

Medlemskaber og faglige samarbejder

Medlemskaber og faglige samarbejder: Danske Advokater, Trygt Boskifte, Danske Arveretsadvokater og Det Gode Testamente