Spørgsmål? Ring 72 16 16 00 eller skriv til info@juranord.dk
Jura Nord Advokater

Familieoverdragelse

Overdrag sommerhus, forældrekøbt lejlighed eller andelsbolig til næste generation, mens du stadig lever.

Mange familier vil gerne stille deres nærmeste bedst muligt inden for juraens og skattereglernes rammer. Det kan for eksempel ske ved at overdrage familiens sommerhus, mens man stadig lever.

Hvorfor overdrage i levende live?

Ved dødsfald kan næste generation sikres med et testamente. Men det kan også være en overvejelse værd, at familiens aktiver, især ejendomme, skifter hænder til næste generation, mens forældrene stadig er i live. Så kan man sammen glæde sig over, at børnene bliver hjulpet, og måske spare bo- eller gaveafgift som led i generationsskiftet.

Det kan for eksempel være aktuelt, hvis du:

  • vil sikre dine børn eller børnebørn mulighed for at overtage familiens sommerhus så favorabelt som muligt
  • vil overdrage en forældrekøbt lejlighed til junior
  • vil overdrage en andelsbolig uden om ventelisterne

Sådan foregår en familieoverdragelse

Reglerne er mere komplekse, end man lige tror, og der er i mange tilfælde store fordele at hente for børnene, hvis overdragelsen planlægges juridisk korrekt, gerne i god tid, inden forældrene falder bort.

Alle overdragelser mellem familiemedlemmer har mange skattemæssige, familieretlige og arveretlige sider, som bør tages i betragtning, før skødet tinglyses. Der gælder blandt andet særlige regler for værdiansættelsen af ejendomme mellem nærtstående, og reglerne hænger sammen med familielån og gaver. Der er mange faldgruber, og vi guider dig uden om dem.

Det hjælper vi med

Vi rådgiver samlet om overdragelsen som led i et familieretscheck og kan udarbejde alle nødvendige papirer, for eksempel skøde, overdragelsesaftale, gældsbreve, gavebreve og tinglysning. Se vores priser for blandt andet gavebrev og gældsbrev.

Se også testamente, arverækkefølge og køb af fast ejendom.

Senest opdateret: 21. september 2026

Vil du overdrage en ejendom til dine børn?

Få rådgivning, før skødet tinglyses.

Medlemskaber og faglige samarbejder

Medlemskaber og faglige samarbejder: Danske Advokater, Trygt Boskifte, Danske Arveretsadvokater og Det Gode Testamente