Efter reglerne om ægtefælleudlæg kan en længstlevende ægtefælle bede skifteretten om at få udlagt et beskedent bo.
Hvad er reglen?
En længstlevende ægtefælle har altid ret til at udtage så meget af arven i boet, at værdien sammenlagt med ægtefællens egen formue (boslod, arvelod og særeje) udgør op til 950.000 kr. (2026). Anmodningen sendes til skifteretten.
Der gælder særlige regler, hvis den førstafdøde ægtefælle døde, før de nye arveregler trådte i kraft den 1. januar 2008, og den længstlevende ønsker et uskiftet bo skiftet i levende live.
Betingelser
- Der bliver intet at udlodde i arv til andre arvinger.
- Ægtefællen påtager sig ansvaret for afdødes gæld.
- Der skal altid indgives præklusivt proklama til Statstidende, også når boet udlægges som ægtefælleudlæg.
Skifteretten kan dog bestemme, at boet i stedet skal behandles efter lovens øvrige regler, hvis værdien af boets aktiver er meget stor, og hensynet til boets kreditorer taler for det.
Ægtefælleudlæg eller uskiftet bo?
Ægtefælleudlæg er i mange tilfælde et meget fornuftigt alternativ til uskiftet bo. Vi ser desværre alt for ofte, at ægtefæller, der ikke kender reglerne, har valgt at sidde i uskiftet bo, selv om de med fordel kunne have udtaget hele boet som ægtefælleudlæg.
Hvis boet er insolvent
Må det antages, at afdødes bo var insolvent, kan den længstlevende ægtefælle eller en kreditor bede skifteretten om, at boet tages under behandling ved bobestyrer. Så undgår ægtefællen at hæfte for gælden. Se forløbet ved et bobestyrerbo.
Læs om de øvrige skifteformer under dødsbobehandling: privat skifte og boudlæg.
