Spørgsmål? Ring 72 16 16 00 eller skriv til info@juranord.dk
Jura Nord Advokater

Testamente

Få et testamente, der passer til din familie og dine ønsker.

Hvad er et testamente?

Et testamente er et juridisk dokument, hvor du bestemmer, hvordan din arv skal fordeles, når du går bort. Uden et testamente gælder arvelovens standardregler, og de passer langtfra altid til din situation eller dine ønsker.

Fast pris: 5.500 kr. inkl. moms. Møde med advokat, udarbejdelse og rettelser samt klargøring til notar. Notarialgebyr på 300 kr. er ikke inkluderet.
Vidste du? Samlevende arver ikke hinanden automatisk. Uden et testamente kan din partner stå helt uden arv, selv om I har levet sammen i mange år. Se, hvem der arver uden testamente.

Få det forklaret af advokaten

Rosa Charleman Thomsen, advokatKort video om testamente · 46 sek.
Book møde

Hvem bør oprette et testamente?

Arvelovens automatiske regler svarer sjældent til den enkeltes behov og ønsker. Et testamente er særligt vigtigt, hvis du:

  • er gift og har særbørn fra et tidligere forhold
  • lever i et papirløst forhold
  • vil ligestille dine biologiske børn og særbørn
  • vil sikre, at en del af arven går til velgørende formål
  • har personlige ønsker til arvefordelingen, der afviger fra arvelovens regler

Selv hvis I er gift, kan et testamente sikre den længstlevende bedst muligt. Mange ved heller ikke, at børn i sammenbragte familier ikke får lige del i arven efter den længstlevende. Det opdager man ofte først, når det er for sent.

Testamente i din situation

Hvad der gælder for dig, afhænger af din familie. Vælg den situation, der ligner din.

Ægtefæller uden børn

Ægtefællen arver alt, men et testamente bestemmer, hvad der sker bagefter.

Læs mere →

Ægtefæller med børn

Den længstlevende arver kun halvdelen. Børnene arver resten.

Læs mere →

Samlevende med børn

Samlevende arver ikke hinanden, heller ikke med fælles børn.

Læs mere →

Samlevende uden børn

Uden testamente kan den efterladte samlever risikere at skulle sælge boligen.

Læs mere →

Enlig med børn

Børnene arver i lige andele. Et testamente kan ændre det, og arven kan båndlægges.

Læs mere →

Enlig uden børn

Du kan frit bestemme, hvem der skal arve dig, også velgørende formål.

Læs mere →

Sådan hjælper vi dig

Hos Jura Nord Advokater tager vi udgangspunkt i din situation. Vi gennemgår dine ønsker, forklarer mulighederne og udarbejder et testamente, der er juridisk holdbart og tilpasset dig og din familie. Mødet kan holdes på vores kontor i Lyngby eller online.

1

Indledende samtale

Vi gennemgår din familiemæssige og økonomiske situation og afklarer dine ønsker.

2

Udarbejdelse

Vi udarbejder testamentet og gennemgår det med dig inden underskrift.

3

Klargøring til notar

Vi klargør dokumenterne og vejleder dig om den afsluttende notarbekræftelse.

Husk at opdatere dit testamente

Både livet og lovgivningen ændrer sig. Vi oplever ofte, at klienter har et gammelt testamente, der ikke længere passer til deres situation, for eksempel efter en skilsmisse, et nyt ægteskab, et nyt barn, en arv eller ændrede økonomiske forhold. Vi tilbyder altid en gratis gennemgang af dit testamente, og vi anbefaler, at du generelt får det gennemgået hvert femte år, så du kan være sikker på, at dine ønsker stadig står klart.

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg ændre mit testamente?

Ja, som udgangspunkt kan du ændre eller tilbagekalde dit testamente, så længe du er i stand til at handle fornuftsmæssigt. Det sker enten ved at oprette et nyt testamente eller et tillæg (kodicil) til det eksisterende. Har du oprettet et fælles testamente med en afdød ægtefælle, kan der være begrænsninger for, hvad du kan ændre.

Hvem kan oprette et testamente?

Alle over 18 år, der er mentalt kompetente, kan oprette et testamente.

Arver samlevende automatisk hinanden?

Nej. Samlevende arver ikke hinanden, uanset hvor længe de har boet sammen. Det kræver et testamente.

Hvad koster det?

Vores faste advokatsalær for et testamente er 5.500 kr. inkl. moms. Prisen dækker møde, udarbejdelse og klargøring til notar. Notarialgebyr på 300 kr. kommer oveni. Se alle vores priser.

Kan vi oprette et fælles testamente som ægtepar?

Ja. Ægtepar kan oprette et indbyrdes testamente, som fastsætter, hvordan arven fordeles, både når den første dør, og når den længstlevende dør.

Book en tid til dit testamente

Fast pris 5.500 kr. inkl. moms. Møde, udarbejdelse og klargøring til notar.

Senest opdateret: 21. september 2026

Er dit testamente stadig i orden?

Få vurderet dit testamente, eller få lavet et nyt. Fast pris 5.500 kr. inkl. moms.

Medlemskaber og faglige samarbejder

Medlemskaber og faglige samarbejder: Danske Advokater, Trygt Boskifte, Danske Arveretsadvokater og Det Gode Testamente