Når I indgår ægteskab, får I automatisk formuefællesskab, også kaldet delingsformue.

Delingsformue betyder, at alle aktiver og passiver, som ægtefællerne bringer ind i ægteskabet, eller erhverver sig under ægteskabet, skal deles i tilfælde af separation, skilsmisse eller død.

Opretter I en ægtepagt, kan I ændre formueordningen ved at oprette særeje, og dermed kan I få en skræddersyet løsning, der passer til netop jeres situation, ønsker og behov, både i tilfælde af skilsmisse og ved dødsfald.

Hvilken særejeform skal vi vælge?

Der findes mange særejetyper, og derfor gælder det om at holde tungen lige i munden, når I skal have have lavet en ægtepagt, og dermed tage stilling til, hvilken særejeform I skal vælge. Og det kan være rigtig godt givet ud at få hjælp af en erfaring juridisk rådgiver. Oprettelse af ægtepagt, kan nemlig få store (utilsigtede) konsekvenser for ægtefællernes formueforhold, herunder skattemæssigt.

Den optimale løsning

Særejereglerne er stykket sammen med henblik på at familien får den optimale løsning, både ved skilsmisse og ved dødsfald.

Med en ægtepagt kan I udover bestemmelser omkring særeje, også tage stilling til, om eventuelle pensionsordninger, skal deles, i tilfælde af fremtidig separation eller skilsmisse.

Sådan begunstiger I hinanden mest muligt

Mange ægtefæller ønsker naturligt nok at begunstige hinanden mest muligt ved dødfald. Derfor anbefaler vi også ofte, at man både opretter ægtepagt og testamente. Det kan nemlig samlet set stille længstlevende ægtefælle bedst muligt, hvis det oprettes korrekt, og der samtidig er taget højde for ægtefællernes økonomiske formueforhold.

Eksempler på særejeformer:

-Skilsmissesæreje (bør ikke benyttes)

-Ægtefællebegunstigende kombinationssæreje

-Fuldstændigt særeje

-Brøkdelssæreje

-Genstandssæreje

-Sumsæreje/sumdeling

-Tidsbegrænset særeje

-Ægtepagt med pensionsdeling i tilfælde af separation eller skilsmisse

En ægtepagt skal tinglyses for at være gyldig. Det gøres på tinglysning.dk