Ægtefælleudlæg

Hvad er ægtefælleudlæg?

Reglen om ægtefælleudlæg findes i Dødsboskiftelovens § 22. Efter denne regel, kan udlæg af et ”beskedent bo ” til en længstlevende ægtefælle, finde sted, såfremt ægtefællen anmoder om det. Anmodningen skal fremsendes til Skifteretten.

En længstlevende ægtefælle har altid ret til, af dødsboet, at udtage så meget af arven i boet, at værdien heraf sammenlagt med ægtefællens egen formue (det vil sige vedkommendes boslod, arvelod og særeje) udgør indtil kr. 870.000 (2024 tal). Der er dog særlige regler, såfremt den førstafdøde ægtefælle er død før de nye arveregler trådte i kraft pr. den 01.01.2008, og den længstlevende begærer et uskiftet bo skiftet i levende live. At benytte reglerne om ægtefælleudlæg er i mange tilfælde et meget fornuftigt alternativ til reglerne om uskiftet bo.

Hos Jura Nord Advokater ser vi desværre alt for ofte, at mange, der ikke kender reglerne har valgt at sidde i uskiftet bo, selv om de med fordel kunne have valgt at udtage hele boet efter reglerne om ægtefælleudlæg.

Det er en betingelse for at benytte reglen om ægtefælleudlæg, at der intet bliver at udlodde i arv til andre arvinger, og at ægtefællen påtager sig ansvaret for den afdødes gældsforpligtelser.

Skifteretten kan dog uanset dette bestemme, at et bo i stedet skal behandles efter lovens øvrige regler, såfremt værdien af boets aktiver er meget store og såfremt afgørende hensyn til boets kreditorer taler derfor.

Der skal under alle omstændigheder indgives præklusivt proklama til Statstidende, selv om boet udlægges som ægtefælleudlæg.

Må det antages, at den afdødes bo var insolvent, kan den længstlevende ægtefælle, eller en kreditor, anmode skifteretten om at boet tages under behandling ved bobestyrer, og derved undgå gældshæftelsen.